Et semester går på hæld og jeg rejser hjem

Form 2 og 4 har forladt skolen. I næste uge skal form 1, 3 og 5 til national eksamen. Kun form 6 bliver på skolen julen over.

I søndags havde jeg min sidste gudstjeneste og prædiken og på søndag går turen til en anden kirke, hvor vi sammen med koret skal besøge en lokal menighed.

Så nu er jeg ved at slutte af, takke af og de sidste knus bliver delt ud. Jeg vil savne ungerne på Kara Seco, lærerne, Mapinduzi og Praxed. Men der er ikke noget at gøre, nu må jeg hjem til Danmark

Der danses og synges ved min sidste gudstjeneste

Studenterpræst Mapinduzi

Baraka, Anicet og Petro - tre dygtige elever fra Divinity holdet

Kvinder hjælper kvinder

Hvad gør man når man er en kvinde over 80, uden pension og hvis datter ikke kan hjælpe én fordi manden tæsker hende og ens barnebarn ikke gider en´?

Hvad gør man når man er uden arbejde og ens mand forlader én fordi han har fundet en ny kone og ovenikøbet synes at det er pinligt at hans tredie barn er handicappet?

Ja, når man ingen rettigheder har og når der ikke er hjælp at hente i det kommunale system, så bliver ens sidste råb om hjælp i de lykkeligste tilfælde hørt af kirkens folk.

Melissa og Anne

Idag havde jeg taget den smukke tur til Kayange og derfra videre til Lukajange for at besøge Anne Juel Katabaro. Anne har værets ansat af Danmission som ELCTs diakonikonsulent siden 2008.  Vi skulle egentlig bare sludre og hygge men så var der alligevel bud efter Anne og lederen af stiftets diakoniarbejde Edicta til at tage på husbesøg.

Først besøgte vi Melissa, som for et år siden blev opdaget på en af Annes og Edictas besøg i området. Hun stod alene med tre døtre, hvoraf den yngste på 7 år er multihandicappet som følge af et malariaudbrud som etårig. Uden penge, uden ægtemand,uden arbejde,  uden juridiske rettigheder så er det svært at trylle aftensmad på bordet. Derfor besluttede Anne og Edicta at udlåne et stykke jord hvor Melissa kan dyrke børnner, majs, cassava og bananer. Ovenikøbet har hun også en ged. Vi synes at trods de fattige omstændigheder, så klarer Melissa hverdagen godt.

Næste besøg gjaldt Theresia, som Anne og Edicta har hjulpet igennem nogle år. Theresia er nu over 80 og har det helbredsmæssigt som man nu har det når man har passeret de 80. Men penge og pension har hun ikke noget af, så derfor må hun tigge. Datteren magter ikke noget pga sin voldelige ægtemand og barnebarnet gider ikke sin mormor. Derfor Therisia en af de heldige som diakoniprojektet hjælper.

På vejen hjem fortæller Anne, at hun ser fremtiden i møde med håb. Forleden var hun rundt til områdets ngoere og frivillige både blandt kristne og muslimer med invitation til et netværksmøde, hvor diakoniudvalget vil prøve at samle kræfterne omkring socialhjælp og diakoniarbejde. De fælles bestræbelser kan måske i sidste ende føre til at regeringen vågner op til den opgave at hjælpe landets fattige. Jeg vil ønske Anne held og lykke med sin pionerånd og utrættelige gå-på-mod.

Janne, Theresia og Anne

Theresia går hjemad

                               

                                  "Du skal plante et træ"

                                                 "Du skal plante et træ.                                                     

                                    Du skal gøre én gerning,

                                    som lever, når du går i knæ,

                                    en ting som skal vare

                                    og være til lykke og læ"

                                        Piet Hein, 1948

Elieth planter en lille silkefyr

Kara Seco har en meget sund og konstruktiv holdning til de unge og deres campusområde. Det er deres og derfor er eleverne med til atvedligeholde, rengøre og som i torsdags, at plante træer.

At der er så grønt på campusområdet skyldes både nuværende og tidligere elever. Da man byggede skolen i 1990 var området bart. Nu er her tilplantet, grønt og frodigt og man kan altid finde skygge.

Stiftet (ELCT) har doneret små silkefyr til skolen og i torsdags, hvor det var "Agriculture day" tilplantede eleverne et område langs hegnet der fører op til Karuko - vejen til fremtiden.

En dejlig søndag

Alteret gøres klart i spisesalen

Nixon var prædikant og Praxed ledte gudstjenesten

Her på Kara Seco er det sådan at de studerende selv står for søndagsgudstjenesten. Først holder de en katolsk gudstjeneste og derefter overtager lutheranerne spisesalen og dermed dagens kirkerum. Idag stod Praxed Peter (lærer og præstekone) sammen med Nixon fra form 3 for gudstjenesten. Koret var fuldtalligt og sang som sædvanligt pragtfuldt.

Om eftermiddagen gik vi turen op på bjerget for at tilse byggeriet af ”Karuco” – det går rigtig fint fremad. Praxed drømmer allerede om at tage sin bachelor grad på universitetet. Hun mangler dog lige et sponsorship.

Miniferie ved Victoria søen

Det er altså en lille bid af Victoria søen

Det helt vidunderlige ELCT hotel

ELCT boghandel og Tea room, hvor man kan få kage!

Tidligt onsdag morgen tog jeg fra Kayanga til Bukoba med den offentlige transport. Her i Tanzania er de lokale busser de gamle ”rugbrød” og her kan snilt være 20-23 passagerer samt en ged. Der var en rigtig landlig duft og sjove lyde i bussen i de to timer turen varede. I Bukoba mødtes jeg med Anne Marie Wemmelund,tidl. hotelmanager og missionær, og idag  aktiv pensionist og alle volontørers livlinie. Hun fik mig installeret på hotel Tranquiliti som ejes af ELCT (evangelisk luthersk kirke tanzania) og her nød jeg fred, ro og fantastisk dejlig mad i 3 dage. Jeg fik snakket med mange svenskere som var på besøg i området og ellers gået tur langs Victoria søen og oplevet bylivet – Bukoba downtown og nydt kage i ELCT’s ”Tearoom”.

På virksomheds besøg hos en fair trade forhandler nær Kara Seco 

Forleden gik jeg sammen med Praxed Jonathan, op på bjerget for at besøge en af områdets virksomheder. Fra Julius Nyerere kom til magten i 1961 og frem til 1985 var Tanzania socialistisk, men man blev nødt til at kursskifte midt i 80’erne til kapitalisme. Men stadigvæk hylder man Nyereres politik og drømme og ser negativt til de virksomheder som skyder op rundt omkring. Også denne ”Fair-trade” virksomhed som rent faktisk er en succes-historie her i området. Virsomhedens idé er at man har samarbejdsaftaler med banan, ananas og papaya-avlere. De modtager undervisning i økologisk dyrkning og levere frugter til fabrikken. Her skylles, skæres og tørres frugerne og pakkes i kasser der flyves til Tyskland. Tyskland er hovedimportøren af de biologiske, tørrede frugter som bl.a. sælges  under navnet ”Bio-Ananas” og som altså er en ”snack” man nyder når lækkersulten melder sig. 

Den tildækkede grundsten

Byggeskilt

Rev.dr. Brighton Juel Katabaro (projektleder af Karuco)

En dag med visioner og håb for fremtiden

Torsdag den 11. oktober var ventet med spænding og det blev en historisk dag med gudstjeneste, sang, taler og grundstens indvielse af Karagwe University College Project (fork: Karuco)

For 6 år siden fik biskop Benson Bagonza ideen til at grundlægge et universitet i Kagera, som er et område præget af landbrug og skoler. En taskforce gruppe med rev. Dr. Brighton Juel Katabaro i spidsen har nu fået ført ideen ud i livet. En anden væsentlig forudsætning for at ideen er blevet til virkelighed skyldes et fantastisk møde og samarbejde med den amerikanske professor Jan Hansen og konsul for Tanzania Kjell Bergh, Minnesota. Fra USA er der kommet mange dollars til at skolen bliver til noget og de første undervisningslokaler kan komme op at stå. Der skal stadig hentes flere penge hjem, men nu er arbejdet begyndt og der er et meget realistisk håb for fremtiden.

På universitetet skal der undervises i flg. tre hovedområder: landbrug og dyrkningsmetoder, lærerseminarium, information og kommunikation.

I samarbejde med Kara Seco som ligger 1 km herfra skal noget af jorden bruges til afgrøder. Området hvor Karuco bliver opført er på 372 hektar.

”Our vision of KARUCO is to produce experts and scholars specializing in agricultur and animal husbandry. KARUCO graduates are not expected to be elites who just sin in offices, but academicians who really want to participate in farming; who dwell in the midst of the community of farmers and husbandry for the farmers in order to maximize productivity and the income of the farmers. That way, the University of Karagwe will contribute a great deal in making rural areas better places to live. And this will also reduce the rate of young people fleeing to the cities.” (uddrag af tale af rev.dr. Brighton Juel Katabaro)

Grundsten afsløring

Professor Jan Hansen (kvindenavn) fra Minesota og rev.dr. Brighton Juel Katabaro,